Viden
Han ved jo overhovedet ikke hvad han taler om!? Du har måske oplevet situationen. Din tillid til sælgeren er væk. Din lyst til at købe forsvundet, og situationen er pinlig for begge parter. Den manglende viden omkring virksomheden eller produktet har været direkte årsag til et tabt salg.
Du har med garanti også oplevet den modsatte situation. Hvor sælgeren, produktchefen eller presales konsulenten har kendt sin virksomhed og dens styrker til fingerspidserne. Hvor personen har kunnet relatere virksomhedens produkter og løsninger til kundens reelle udfordringer, behov og ønsker. Viden er magt. Viden skaber motivation. Viden skaber konkurrencemæssige fordele og skaber mere salg.
Kender dine sælgere nok til de løsninger og produkter, de sælger? Hvor meget mere pipeline ville du kunne bygge, hvis dine sælgere kunne kommunikere jeres produkters unikke salgsbudskaber? Hvor mange flere kunder kunne I vinde, hvis I gav kunderne kvalificeret rådgivning og præcise svar?
Har din virksomhed behov for mere viden?
At løfte din virksomheds viden kunne være relevant i følgende situationer:
- Din salgstyrke forklarer stolt om ramudvidelsesmuligheder og antallet af diskpladser i stedet for business value.
- Dine sælgere kan ikke tale om teknologi og har ikke viden nok om økonomomiske nøglebegreber til at lave en overbevisende ROI.
- Du er ny i it-branchen og har behov for indsigt i it på konceptniveau fra de førende producenter.
- Du ønsker at hæve din produktviden inden for Applikationer, Servere, Storage, Backup, Netværk osv. og lære at krydssælge imellem områderne.
- Du sidder med marketingansvar og har behov for mere viden om, hvorfor kunderne skal interessere sig for et givent produkt eller en løsning, så du kan bygge en effektiv kampagne.
- Du ønsker at skabe salg igennem dine tekniske konsulenter.
Interesseret i at høre mere? Klik her for mere information.


